Totalrenovering af historisk ejendom

Vi har haft fornøjelsen af at udføre tømrer- og murerentreprisen på en gennemgribende renovering af den markante ejendom “Borgen” i Svendborg. Bygningen, opført i 1916 af den daværende sagfører og senere borgmester Johannes Lacoppidan-Petersen, har en rig historie og har blandt andet fungeret som herskabelig bolig, loge og restaurant.

I tæt samarbejde med bygherre og arkitekt, har vi været med til at føre ejendommen tilbage til sin oprindelige funktion som privatbolig. Renoveringen omfattede både indvendige og udvendige arbejder, hvor vi har bevaret og genskabt de oprindelige detaljer med respekt for bygningens arkitektoniske udtryk og historie.

Projektet blev afsluttet i 2022 og står i dag som et eksempel på, hvordan historiske ejendomme kan bringes ind i nutiden med omtanke og håndværksmæssig kvalitet.

Opgave: Totalrenovering
Arkitekt: C&W arkitekter
Rådgiver: C&W arkitekter
Bygherre: C. Rasmussen
Entrepriseform: Tømrer + murer

Skriv til os

+45 62210862