Vi glæder os til snart at tage hul på et spændende projekt for Langeland Kommune, hvor vi skal være med til at skabe nye rammer for vandaktiviteter og fællesskab på Bagenkop Havn.
Projektet omfatter de to maritime faciliteter Springet og Dækket, hvor der blandt andet etableres saunaer, omklædningsfaciliteter, klub- og opholdsrum samt træterrasser med direkte adgang til vandet.
Et særligt element bliver det markante udspringstårn med platforme i op til 17 meters højde.
Projektet udføres med egetræ som et gennemgående materiale og skal skabe et attraktivt samlingspunkt for både lokale, foreninger og besøgende.
Vi ser frem til at komme i gang med et projekt, hvor godt håndværk og spændende arkitektur mødes helt ude ved vandkanten.
Opgave:
Udspringstårn
Bygherre:
Langeland Komune
Entrepriseform:
Totalentreprise

