På dette projekt i Møllergade har vi gennemført en gennemgribende renovering af både stueetagen og kælderen. Det eksisterende etagedæk blev fjernet og erstattet med et nyt, støbt dæk med integreret gulvvarme, båret af elegante egetræssøjler. Der blev opført nye fundaments vægge i kælderen samt etableret nye for- og skillevægge i hele stueetagen.
Planløsningen blev tilpasset med nye dør- og vinduesåbninger samt helt nye el- og VVS-installationer, herunder installation af fjernvarmeunit og gulvvarme i fire zoner. Badeværelse og bryggers blev opført i klassiske materialer med smukke flise- og armaturløsninger. Alt er udført med respekt for husets sjæl og historiske detaljer.
Opgave:
Totalrenovering
Arkitekt:
Tegnestuensiebken
Rådgiver:
Tegnestuensiebken
Entrepriseform:
Hovedentreprise














